Onsdag d. 17. september 2014
PRESSEMEDDELELSE
Verdens længste elbilparade krydser Øresund
Elbiler i kortege fra Malmö til København
over Øresundsbroen: Som et
arrangement i forbindelse med ”Sharing Copenhagen/København Europæisk Miljøhovedstad
2014” vil over 130 elbiler fra hele Øresundsregionen krydse
Øresundsforbindelsen den 21. september. Arrangementet skal illustrere
bestræbelserne på at skabe en grøn motorvej, der forbinder Øresundsregionen med
Hamburg via den kommende Femern-forbindelse.
Og så er kortegen et Guinness-rekordforsøg med titlen ”Flest elbiler i
en parade”. Alt tyder på, at en ny rekord vil blive sat på broen mellem Malmö
og København.
Søndag den
21. september sker det: Over 130 tilmeldte elbiler fra hele Øresundsregionen og
Norge mødes om eftermiddagen i Malmö for i samlet kortege at krydse
Øresundsforbindelsen med Fields´s på Amager som mål.
Arrangementet sker i forlængelse af det årlige svenske ”Öresund Electric Car Rally”, der allerede dagen forinden starter på Frederiksberg, og som kører via Helsingør/Hälsingborg mod Lund og Malmö. Her mødes de svenske deltagere med flere elbil-entusiaster fra Danmark og Norge for at krydse Øresundsforbindelsen.
Dette sker
som led i ”Sharing Copenhagen/København Europæisk Miljøhovedstad”, som i disse
uger fokuserer på bæredygtig og grøn transport. Desuden skal den lange kortege
slå en fire år gammel Guinness-rekord. Her skal i alt skal mindst 101 elbiler bryde
rekorden ”Flest elbiler i en parade”. Den gældende rekord blev opstillet i
Japan i 2010, hvor 100 biler deltog.
Politisk deltagelse med grønt fokus
I kortegen
deltager den amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, der er med på turen i en Tesla Model S.
Desuden deltager næstformand i
Københavns Borgerrepræsentation og politisk ordfører Lars Weiss (S) samt Jakob
Hougaard (S), næstformand i Teknik og Miljøudvalget, Københavns
Kommune.
- Dette initiativ er en fantastisk
måde at illustrere bestræbelserne på at skabe og videreudvikle grønne
transportløsninger i regionen mellem Øresund og Hamburg. Og det understreger
behovet for udviklingen af en sammenhængende grøn infrastruktur, hvor der er
fri og uhindret adgang til fossilfrie brændstoffer på begge sider af henholdsvis
Øresund og Femern Bælt, siger Lars Weiss
- Vi skal have folk til at opdage elbilen, for den er
forureningsfri og lydløs. Før sommer var der registreret ca 400 elbiler i
Københavns Kommune ud af i alt ca. 160.000 registrerede biler, svarende til en
andel på 0,25 procent. Det er alt for lidt, siger Jakob Hougaard (S),
næstformand i Teknik- og Miljøudvalget, der selv kører med i sin Nissan Leaf.
En af initiativtagerne, kunstneren Jacob Fuglsang, siger:
- Vi håber at rigtigt mange flere elbilister tilmelder sig,
så vi kan vise, at København og Øresundsregionen er i front på grønne
initiativer. Udviklingen går stærkt og moderne elbiler er både hurtige, sikre
og lækre biler, der kan klare kørselsbehovet for de fleste af os i hverdagen.
Vi har alle en stor udfordring i at forbedre luft- og lydkvaliteten i vores
byer, og det er noget elbilerne kan være med til at løse. Og med forsøget her
vil vi gerne vise, at København og Region Hovedstaden er med i front.
Bred støtte
Også energiselskabet E.ON er med for
at skabe god energi om elbilen:
- Vi arbejder for at gøre det nemt og bekvemt
at køre elbil. Derfor sørger vi også for opladning til deltagerne ved Fields.
Eventen er meget mere end en søndagshyggeklub for elbilister. Udover at tage
del i en verdensrekord er det i høj grad deltagernes ønske at signalere, at
skiftet mod bæredygtig transport er ved at ske. Både private, virksomheder og
kommuner begynder at se elbilens fordele. Infrastrukturen er på plads; det er
bare at hoppe med på vognen, siger Susanne Tolstrup, kommunikationschef
i E.ON Danmark.
Med på turen
er også et svensk vagtselskab, der kører på elmotorcykler. De mødes ved Øresundsbroen med danske
motorcykelbetjente og PET, som sammen eskorterer paraden til målet ved Field´s
på Amager. PET skal undervejs sørge
for sikkerheden omkring den amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford.
Öresundsbron sponsorerer eventen med fri passage over broen for de deltagende elbiler.
E.ON, Clever, og Clean Charge stiller gratis opladere til rådighed. Elbilproducenter og
Elbilforeninger i både Danmark, Norge og Sverige har meldt deres støtte til
rekordforsøget, mens shopping centeret Field’s sponsorer strøm til elbilerne, både
før og efter eventen.
Region Skane og Malmö Stad er også med som samarbejdspartnere, udover at flere af deres medarbejdere kører med i både Öresund Electric Car Rally og rekordforsøget.
Region Skane og Malmö Stad er også med som samarbejdspartnere, udover at flere af deres medarbejdere kører med i både Öresund Electric Car Rally og rekordforsøget.
Revisionsselskabet KPMG skal
verificere rekorden, som sidenhen skal optages i Guinness Book of Records.
FAKTA:
Elbilkortegen er planlagt af de samme folk, som i 2009 stod
bag CO2 Green Drive. Sammen med Det
Danske Kulturinstitut arrangerede de
dengang en elbil-parade, formet som et CO2-tegn gennem Københavns gader i
forbindelse med den amerikanske præsident Obamas besøg i København under COP15.
TIDSPLAN FOR DELTAGERNE:
12:00 - Danske deltagere mødes på Field's udendørsparkering, med indgang
fra Arne Jacobsens Alle i Ørestaden.
12:00 - 13:30 - Alle deltagerne bliver filmet af et videoteam og fotograferet af den danske fotograf Jesper Hyuk Larsen. De får også en deltagerstreamer sat på bilen og får tildelt placering i paraden. Der er mulighed for at oplade elbiler ved Fields om formiddagen, inden turen går til Malmø.
13:30 - Deltagerne kører i samlet gruppe over til Malmö/Emporias parkering (Hyllie Boulevard 19, Malmö), hvor de slutter sig til deltagerne fra Öresund Electric Car Rally, der ankommer fra Lund.
14:00 - 16:00 - Alle deltager i afslutningen af Oresund Electric Car Rally ved Emporia. De elbiler der ikke er med i Rallyet skal køre op på taget af Emporia, hvor de skal dokumenteres og få tildelt pladser i rekord-paraden over Øresundsbron.
12:00 - 13:30 - Alle deltagerne bliver filmet af et videoteam og fotograferet af den danske fotograf Jesper Hyuk Larsen. De får også en deltagerstreamer sat på bilen og får tildelt placering i paraden. Der er mulighed for at oplade elbiler ved Fields om formiddagen, inden turen går til Malmø.
13:30 - Deltagerne kører i samlet gruppe over til Malmö/Emporias parkering (Hyllie Boulevard 19, Malmö), hvor de slutter sig til deltagerne fra Öresund Electric Car Rally, der ankommer fra Lund.
14:00 - 16:00 - Alle deltager i afslutningen af Oresund Electric Car Rally ved Emporia. De elbiler der ikke er med i Rallyet skal køre op på taget af Emporia, hvor de skal dokumenteres og få tildelt pladser i rekord-paraden over Øresundsbron.
16:00 - Et privat svensk vagtselskab på elmotorcykler eskorterer paraden fra Emporia til Øresundsbroen, hvor de mødes af motorcykelbetjente fra Københavns Politi. Når alle deltagere er oppe på broen i en lang række, skal rekorden sættes. Kortegen skal samlet køre 3.2 kilometer, for at rekorden er gyldig.
16:30 - 18:00 - Alle deltagerne samles på Field's parkering for at fejre verdensrekorden med mad og drikke. Alle elbilerne stilles i en Spiral formation på parkeringspladsen, for at siden filmes af en drone fra oven. Et billede for oven af alle deltagende elbiler er et af mange krav fra Guinness World Record. Her er der også mulighed for at lade elbilerne til turen hjem og tale med andre elbils ejere fra Øresundregionen.
Det er gratis at
deltage, Öresundsbron er en af sponsorerne, og eventen er en god måde at støtte arbejdet
for en grønnere og mere bæredygtig fremtid og fejre Københavns pris som Europas
Grønne Hovedstad.
TILMELDING:
Tilmeldinger
sker på Region Hovedstadens Elbilsekretariat Copenhagen Electric hjemmeside:
www.regionh.dk/elbiler/verdensrekord
www.regionh.dk/elbiler/verdensrekord
Facebook
side:
KONTAKT:
Jacob Fuglsang Mikkelsen, Facilitator, CO2 Green Drive
+45 60 85 16 75
+45 60 85 16 75
Kåre Albrechtsen, Sekretariatschef, Copenhagen
Electric/Region Hovedstaden
+45 24 63 88 68
+45 24 63 88 68
No comments:
Post a Comment